I stressede situationer reagerer alle forskelligt. En forandring eller krise udløser i første omgang frygt hos os alle. Denne frygt er vores automatiske forsvarsmekanisme. Det sker, fordi vores hjerne står over for en ukendt situation og fokuserer på sin opgave: At sikre vores overlevelse.
På grund af de hormoner, der frigives under stress, reagerer vi naturligt med en fight-flight-freeze-reaktion. Dette er blevet studeret af den amerikanske fysiolog Walter Bradford Cannon. Hvordan håndterer du kolleger, der sidder fast i en fight-flight-freeze-tilstand?
Fight-reaktion
I en fight-reaktion bliver personen defensiv og konfrontatorisk. Vedkommende presser dig og dømmer hårdt ift., hvad der sker. Han/hun kan blive sarkastisk og forsøge at overbevise alle om, at han/hun har ret.
Eksempel
En kollega er bange for at deltage i videokonferencer, fordi han/hun ikke forstår teknologien. Vedkommende modsætter sig kraftigt forslaget og siger: “Det vil aldrig fungere. Vi har forsøgt før, og folk, der deltog i mødet hjemmefra, blev distraherede eller havde dårlig lydkvalitet. Det virker ikke.”
Bryd mønstret
Du kan hjælpe en person med at bryde ud af fight-reaktionen ved at lade dem give udtryk for deres vrede. Aktiv lytning er særlig effektiv i dette tilfælde. Opsummer indholdet og anerkend følelserne bag. Vis dem, at du står fast. Match tonelejet (undtaget når den anden person er aggressiv, så skal du forholde dig rolig). Gør det klart, at du kan håndtere dette og skabe en tryg atmosfære for dem.
Gå ind i den dårlige oplevelse
“Så du havde en negativ oplevelse med dette tidligere, er det korrekt? Jeg kan godt forstå, hvorfor du er skeptisk. Vil du forklare, hvad der gik galt dengang?”
Flight-reaktion
I en flight-reaktion ønsker vedkommende at undslippe eller undgå situationen. I sidste ende er det ikke muligt for ham/hende at undslippe, men kropssproget viser tegn på ubehag. Personen har tendens til at undgå emnet og søger støtte hos andre, der mener det samme som ham/hende. At påtage sig en offerrolle er almindeligt ved denne reaktion.
Eksempel
Ledelsesteamet har kommunikeret en ændring for at generere mere indtægt. Som et resultat er din kollegas projekt pludselig blevet en topprioritet med en strammere deadline. Din kollega kommer til dig og siger: “har du set, at de har forkortet deadline? Jeg kan ikke nå det. Pludselig er projektet vigtigt. De burde have konsulteret mig”
Bryd mønstret
Personen er primært bange. Du bør derfor Inspirere dem til at handle, som om de ikke var bange. Det hjælper først at anerkende deres bekymring og derefter male et positivt billede af det endelige resultat (del en vision).
Gå ind i den tidligere situation
“Så du er skuffet over, at de traf denne beslutning uden at konsultere dig? Forestil dig et øjeblik, at dette projekt bliver en stor succes. Og takket være din indsats opnår vi en rekordindtægt. Så vil ledelsesteamet helt sikkert involvere dig i mange flere ting i fremtiden. Ville det ikke være fedt?”
Freeze-reaktion
I en freeze-reaktion bliver personen usikker på, hvad vedkommende skal gøre. Han/hun kan bogstaveligt talt fryse eller reagere pr. automatik. Det er svært at komme i kontakt med dem.
Eksempel
Du fortæller dit team, at der ikke er mere arbejde på grund af nye regeringstiltag. Dine teammedlemmer står tilbage uden noget at lave. Efter en kort stilhed panikker en medarbejder og siger: “Men hvordan håndterer jeg dette ift. mine børn? Hvad skal jeg gøre? Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det derhjemme. Hvad vil der ske med vores jobs?”
Bryd mønstret
Personer i en freeze-tilstand har brug for tid til at komme sig. Du kan opnå dette ved at skabe en rolig atmosfære, men det kan også være nyttigt at opmuntre dem. Det er vigtigt ikke at presse personen yderligere, men give vedkommende plads ved at holde afstand.
Håndter personens reaktion
“Alt bliver godt igen. Jeg henter en kop kaffe til os, og så sætter vi os sammen om 5 minutter, så kan jeg besvare dine spørgsmål.”
Vær opmærksom på signaler!
Hver person oplever forskellige følelser. Alle reagerer forskelligt på stressende situationer, så deres behov kan også være forskellige.
Det er afgørende, at du er tålmodig og rolig i enhver samtale. Sørg for ikke at blive fanget i en fight-flight-freeze-reaktion selv. Skab ro inden i dig selv, så du forbliver åben over for signalerne fra andre og reagerer effektivt.
Dette er en afgørende færdighed, hvis du ønsker at guide dit team, kolleger eller organisation gennem ændringer eller krisesituationer på en positiv måde. Du kan gøre en forskel!
Hold dig opdateret med den seneste udvikling inden for (personligt) lederskab.
Du er altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller pr. mail. Du kan også sende en besked via kontaktformularen.